Specialbygget væghængt TV møbel

Beskrivelse

Specialbygget væghængt TV møbel

For en kunde fremstillede vi et specialbygget væghængt TV møbel, udviklet og produceret præcist efter kundens behov. Opgaven tog udgangspunkt i ønsket om et elegant væghængt TV møbel, der visuelt fremstod let i rummet, men samtidig kunne bære op mod 50 kg hi-fi-udstyr uden at gå på kompromis med stabilitet, sikkerhed eller det samlede udtryk.

Opgaven

Kundens ønske var et væghængt TV møbel på mål, hvor både TV og hi-fi-udstyr kunne samles i én helstøbt løsning. Det skulle fungere som en integreret del af indretningen og samtidig opfylde klare tekniske krav til bæreevne, ophæng og daglig brug.

Vi modtog detaljerede mål på kundens udstyr og afholdt et indledende møde, hvor design, proportioner og funktionelle detaljer blev fastlagt i fællesskab. Her blev der blandt andet taget stilling til møblets opbygning, dybde, placering på væggen og adgang til hi-fi-udstyret. Denne dialogfase er afgørende i specialbyggede løsninger, da et møblet skal fungere både teknisk og æstetisk i mange år.

Konstruktion og ophæng

Når man arbejder med et væghængt TV møbel til tungt hi-fi-udstyr, stiller det høje krav til konstruktionen. Et centralt fokus i opgaven var derfor den bærende opbygning og en sikker, langtidsholdbar montering.

For at sikre den nødvendige styrke har vi indfræst stål-vinkler i bagpladen. Disse skjulte forstærkninger giver en solid befæstigelse til væggen og sikrer, at belastningen fra både TV og hi-fi-udstyr fordeles korrekt. Løsningen gør møblet særligt velegnet som væghængt TV møbel til hi-fi, samtidig med at konstruktionen fremstår let og diskret.

Materialer og finish

Et væghængt TV møbel kræver millimeterpræcist håndværk. Gennem hele processen har vi haft fokus på materialevalg, præcision og finish, så møblet både er robust i konstruktionen og elegant i udtrykket.

Resultatet er et møbel der kombinerer funktionalitet, styrke og et rent, tidløst design. Kunden fik en løsning, der løser en konkret teknisk udfordring og samtidig bidrager positivt til boligens æstetik.

 

Vi tilbyder indbygget Hi-Fi

Hos LAGOBYG tilbyder vi indbygget Hi-Fi som en integreret del af boligen eller møblet. Med indbygget Hi-Fi refererer vi til lydsystemer, der bygges direkte ind i eksempelvis vægge, skabe eller specialfremstillede møbler som dette væghængte TV-møbel.

Indbygget Hi-Fi er en pladsbesparende og elegant løsning, hvor højtalere og teknik integreres diskret i indretningen. Det giver mulighed for at nyde musik, film og andre medier uden synlige højttalere og løse ledninger og med fokus på både funktion og æstetik.

Mere end 20 års erfaring

Med mere end 20 års erfaring inden for tømrer- og snedkerfaget har vi opbygget en bred og alsidig kundekreds. Vi arbejder for virksomheder inden for mange forskellige brancher, herunder detailbranchen, boligselskaber, den offentlige sektor samt private husstande. Geografisk dækker vi hele Sjælland – naturligvis afhængigt af opgavens omfang.

Som kunde hos os kan du forvente en høj og ensartet kvalitet i alt vores arbejde. Vi lægger stor vægt på fleksibilitet, fornuftige priser og en god dialog gennem hele byggeforløbet. Du har den samme kontaktperson fra start til slut, hvilket sikrer klar kommunikation og et trygt samarbejde.

Vi tilbyder totalløsninger inden for tømrer- og snedkerfaget med fokus på høj håndværksmæssig kvalitet og løsninger, der er tilpasset den enkelte opgave. Uanset om det gælder et specialbygget væghængt TV-møbel, indbygget Hi-Fi eller andre specialløsninger, hjælper vi gerne med kompetent rådgivning og en løsning, der matcher dine behov.

 

Se flere referencer her

Services

Specialbygget væghængt TV-møbel på mål, designet til at bære tungt hi-fi-udstyr og integreres i boligens indretning.

Kunde

Privat